TEKSTbloggen

Jeg er meget inspireret af Millionøsemetoden og specielt Christine Eilvigs spirituelle tilgang til livet og dets udfordringer. I dag fik jeg hendes blogindlæg “Gammel vin på nye flasker” ind i mailboksen, hvor hun causerer over, at vi møder de samme udfordringer og forskellige løsningsmodeller igen og igen, indtil vi har taget ansvaret for dem og gjort noget aktivt for at ændre os (heldigvis forklarer Christine det selv bedre her)

TILFÆLDIGVIS (intet er tilfældigt, siger Christine…) faldt jeg i går over nogle noter fra 2007, hvor jeg havde fornøjelsen af at få hjælp af en stresscoach. Der stod blandt andet (og jeg citerer)…

Jeg bliver stresset, når

• jeg har svært ved at nå det, jeg har sat mig for
• jeg føler, jeg skal være flere steder på én gang
• jeg ikke har haft rum til mig selv i et stykke tid.

Hmm. Så fik jeg den. Præcis de samme ting havde jeg nemlig talt om med min dejlige Qi Gong-gruppe få timer før, jeg fandt papiret. Anledningen var en turbulent uge med sygdom, deadlines og dårlig søvn.  

Der er vist en gammel vin, jeg skal drikke igen – og igen, hvis jeg kender mig selv ret. Godt at vide, mens jeg “drikker” den, at udfordringer er vejen til udvikling.

Skål!

Hvad tænker du, hvis jeg siger sorte negle og skaldet isse? Ja, ikke? Det samme siger Google, hvor de 2 top-resultater på dén søgning leder til sider på henholdsvis litteratursiden.dk og filmstriben.dk, der handler om ham; Dan Turéll aka Onkel Danny lever stadig, her 17 år efter sin død.

Den uge, vi hastigt nærmer os slutningen på, var udnævt til litteraturuge. I den anledning har jeg støvet nogle af mine litterære favoritter af – en af de største er netop Dan Turéll. Både som skønlitterær- og prosaforfatter holder han vand. Også i dén grad, faktisk.

Jeg har netop læst flere af krimierne i hans “Mord i….”-serie. Her boltrer han sig som en fisk i vandet og giver virkelig baghjul til nutidens femi-krimiforfattere. Han formåede både at skrue en god krimihistorie sammen og at fortælle den i et helt ustyrligt sprog, levende og morsomt. I “Vangede Billeder” er han tænksom og viser en enorm evne til at huske detaljer. Og i hans digte er han både livsklog og sprudlende, så også de er en fornøjelse for et sprogmenneske som mig. Hør bare her:

“Livet ER faktisk
ikke noget
problem

Undertiden virker det sådan
men dét er mere noget det lader som om
somme tider har det det med at være kostbar
som børn
når de vedholdende insisterer på
at man SKAL lægge mærke til dem -”

(Livets lektie)

Her var en mand, der glædede/glæder mange ved at gøre det, han var god til. Samtidig forstod han sig på (selv)branding, før det begreb rigtigt blev kendt. Inspirerende, ikke?

Det var en stor fornøjelse at være i selskab med 149 andre Geek Girls i lørdags. I følge min engelsk-dansk ordbog er en geek et kedeligt drys eller en nørd. Hold da op, Gyldendal! Den holder altså IKKE i 2010. Jeg så ikke ét kedeligt drys men derimod masser af skønne kvinder med en lidenskabelig interesse for – blogging, iPodding, mode, mad, sociale medier, personlig udvikling, kommunikation, illustrationer, økonomi, personlig ledelse, successtrategier ….. og en hel  masse andre ting. En dejlig blandet skare, som jeg havde fornøjelsen af både at inspirere og lade mig inspirere af.

Undervejs blev vi forkælet med god mad, blandt andet kager fra La Glace og lakridskugler fra Johan Bülow, belagt med chokolade og rullet i guldstøv. De smagte skøøøønt – og så var man samtidig klædt på til at give et gyldent håndtryk (måske Bülow skulle udforske mulighederne for salg i DR?).

Tak til Henriette Weber, Karen Mardahl og de øvrige Backstage Geek Girls for et arrangement lige efter mit hovede: Gode input, gode mennesker og god mulighed for at udvide mit netværk.