TEKSTbloggen

I den seneste tid har jeg arbejdet meget med at søgemaskineoptimere min hjemmeside. Det har jeg gjort før, javel, men denne gang ved jeg, hvad jeg gør. Jeg har fået 1 times rådgivning hos Johnny Schäffer hos InternetService, som på forhånd havde sat sig ind i netop mine udfordringer. Siden har jeg arbejdet hårdt på at følge hans råd – og i dag bar det frugt: Når man søger på Tekstforfatter nyhedsbreve, kommer TEKSTPERTEN først op!!

Jeg kan næsten ikke få armene ned for at skrive dette indlæg.

Jeg har fået den idé, at TEKSTPERTEN skal udbyde små, åbne, ”hands-on” workshops, hvor max. 5 iværksættere hjælper hinanden i gang med markedsføringen. Jeg har tidligere holdt lidt bredere workshops om det samme, og det viste sig, at det giver en fantastisk synergi-effekt at være flere i samme båd men fra forskellige brancher, ligesom værdien af at hjælpe hinanden med at se nytten af de produkter, man udbyder, er rigtig stor. At finde nytten for kunderne er kernen i ethvert salgsarbejde, uanset branche og produkt. Og overraskende nok viser det sig ofte, at nytten faktisk kan variere temmelig meget fra kundegruppe til kundegruppe. Den slags er det svært at få øje på, når man - som mange iværksættere – sidder alene ved skrivebordet.

Nå, men jeg har måttet erfare, at det er svært at samle deltagere nok til arrangementerne. Og jeg undrer mig… Mine workshops er billige i forhold til markedet, bl.a. fordi jeg har kursusfaciliteter her på kontoret. Jeg mener, de indholdsmæssigt er meget relevante, fordi de simpelthen tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag og deres udkast til materiale. Og så er der stor netværksværdi i dem, fordi vi kommer ret langt ind under huden på hinandens virksomheder i løbet af dagen. Hvad er der så galt? Mon jeg ikke markedsfører dem agressivt nok – eller er der simpelthen ikke et behov? Hvorfor er det så svært at samle nok til et åbent kursus?

Skulle der nu sidde en iværksætter eller to og læse dette, så må I meget gerne kaste et blik på workshop-beskrivelserne her og give mig kommentarer – ville I (rent teoretisk) tilmelde jer sådan en workshop? Hvis ikke, hvad mangler der så? Vil I foretrække at få tilbudt workshopsene via Væksthusene, Dansk Iværksætterforening eller andre?

Hmmm… jeg undrer mig altså.

Åh altså – den skønne, moderne teknologi! I et stykke tid har jeg ikke kunnet skrive nye indlæg til hverken denne blog eller min mere faglige blog. Nu er jeg da kommet igennem til denne, efter at have fundet recover-siden. Hvis jeg nu sender en masse positiv energi, lykkes det mig måske også at trænge igennem til min mere faglige blog i den nærmeste fremtid. Jeg gør præcis, som jeg plejer; samme brugernavn, samme kode. Når jeg beder om et nyt password, vil systemet slet ikke kendes ved mig og min mailadresse. Det er en WordPress-blog – har andre haft problemer med systemet for nylig? Hvis du er en blog-haj, der kan gennemskue mit problem, hører jeg meget gerne fra dig.

Det er dejligt at være tilbage her – jeg har følt mig noget “blogkeret”…

I går var jeg til mit første møde i et netværk af kommunikationsfolk i Roskilde og omegn. Hyggeligt og sjovt at møde andre sproghoveder. Et par af dem kører forretningen som selvstændigt bierhverv, med supplerende dagpenge. Det fik mig til at mærke, hvor taknemmelig jeg er over nu at være min egen herre. Og til at huske, at det vist oprindeligt var mit spring fra dagpengemodtager til fuldtids-selvstændig, der fik Iværk07 til at vælge mig som iværksætter-blogger. Så her er nogle betragtninger om det, at være selvstændig bierhvervende:

 * Først og fremmest er systemet ikke lavet for at hjælpe iværksættere i gang. Og selvfølgelig kan det mærkes: Selv om det er et godt springbræt, når man vil prøve sig selv af som selvstændig, er man først og fremmest jobsøgende, med hvad det medfører af ansøgninger og kontakt til Jobcentre, Anden aktør, og hvad de nu hedder alle sammen
* Når man er jobsøgende, er der nogle regler omkring det, at stå til rådighed, der skal følges. Du skal jo kunne starte et nyt job fra den ene dag til den anden. Derfor er der klare begrænsninger på, hvad man som selvstændig bierhvervende kan udbyde af produkter
* At skulle dele sin energi mellem at være jobsøgende og at være selvstændig, er frustrerende. Ingen af delene kan man gøre helhjertet
* Når man har en selvstændig i maven, vil man selv bestemme – og sådan er verden altså bare ikke skruet sammen, så længe A-kassen og Jobcentret er i deres gode ret til at blande sig
* Efter de 72 uger skal du enten springe ud som fuldtids-selvstændig eller lukke biksen
* Ordningen med selvstændigt bierhverv er god, hvis du ønsker økonomisk tryghed frem for alt.

Ville jeg starte som bierhvervende igen, hvis jeg skulle gøre det om? Jeg tror det. Men det hænger mest sammen med, at jeg i gennem mit liv har brugt mine penge på uddannelse og udvikling, i stedet for at investere i fast ejendom, og derfor ikke er særlig kredit-værdig. Havde jeg i stedet haft muligheden for at låne penge og springe ud i fuldt flor med det samme, ville jeg have gjort det. Det har virkelig skubbet til TEKSTPERTEN, at jeg nu bruger al min tid her – og, ikke mindst, al min energi. Det har styrket min selvopfattelse som selvstændig, at jeg ikke længere skal tage kasketten “jobsøgende” på ind imellem. Og så er det bare så sk… dejligt selv at kunne bestemme! Som iværksætter har man jo vældig meget drive – og så er det altså frustrerende at mærke, at det ind imellem holdes nede af regler, uanset, hvor rimelige de er. Nu har jeg friheden til at prøve mine idéer af og gøre præcis, som det passer mig.

Mangler jeg sikkerhedsnettet? Nej, egentlig ikke. Undervejs har jeg opdaget, at det er almindeligt i iværksætterkredse i perioder at tage opgaver udenfor ens primære arbejdsfelt. Jeg havde da også kontakt til et vikarbureau på et tidspunkt, for en sikkerheds skyld. Heldigvis har det endnu ikke været nødvendigt at arbejde for andre på dén måde. Men skulle det blive trængt, vil det være en OK løsning for mig – for det er stadig mig, der har førertrøjen på og bestemmer, at sådan skal det være. Og det vil stadig blive gjort med TEKSTPERTEN i fokus, for at holde forretningen kørende. For jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg er havnet på den rigtige hylde med det firma. En spurgte mig i går, om jeg kunne finde på at blive lønmodtager igen? Nej tak! Så ligger det langt mere til højrebenet at få 1-2 ansatte på et tidspunkt. Eller at blive del af et større kommunikations-konsortium, der kan tage sig af virksomhedernes kommunikation hele vejen rundt – mundtligt, skriftligt, dansk og udenlandsk. Men foreløbig er jeg 100% tilfreds med at være lige her, hvor jeg er, med spændende opgaver, gode kunder og sjove projekter i støbeskeen.

Hvornår ved man, at man har lige rigeligt travlt? Når man mister en kunde på forhånd, fordi tilbudsgivningen trækker lidt ud! Den situation har jeg lige været i; en lidt syret oplevelse, som måske er en gave fra universet, fordi jeg var liiiige ved at spænde buen for hårdt. Det er nemlig herlige, travle dage for tiden. Der er virkelig gang i tilbudsgivningen – og for første gang har jeg måttet sige nej til en opgave. Det er en af ulemperne ved at være et enkeltmandsforetagende; det er let at ramme loftet. Men sikken et luksusproblem at have §:o) Heldigvis har jeg dygtige konkolleger, jeg kan henvise til.

Jeg har fået plads på Iværk07, så en del af tiden går også med at tænke stand og synlighed. Rådgive skal jeg også,  om salg og marketing, fredag kl. 15-17 i Iværkstedet. Desværre bliver typen af rådgivning ikke adviceret på forhånd. Derfor håber jeg, at I, der læser dette, vil opfordre iværksættere til at tage deres bud på tekster til hjemmesider, salgsbreve, brochurer o.s.v. med på messen – så vil jeg meget gerne komme med gode råd og idéer til dem. Jeg håber, at rigtig mange kigger forbi stand 108 og hilser på mig.

I mandags var jeg med til at indvie Væksthus Sjælland. En af oplægsholderne var direktøren for Statens Vækstfond. Han havde en vældig god pointe: Det allervigtigste for en iværksætter er, at kunne definere, hvilket problem, han eller hun løser for kunden. Når det er defineret, kan man nemlig undersøge, om kunderne har behovet, og om de har lyst til at betale penge for at få det dækket. Salg handler ikke om at udbyde gode teknikker, fine fjedre eller fantastiske produkter – det handler simpelthen om, at kunne fortælle, klart, hvilken forskel, man kan gøre for kunden. Det øver jeg mig på hver onsdag morgen, når jeg præsenterer min virksomhed i forretningsnetværket BNI Ved at fortælle en god historie om, hvordan jeg har hjulpet en kunde “fra skidt til kanel”, klæder jeg mine BNI-kolleger på, så de kan optræde som salgs-ambassadører for mig. Og metoden virker, skulle jeg hilse at sige – en meget stor del af mine kunder kommer ad den vej. Har du lyst til at prøve din salgstale af på mig, er du meget velkommen på stand 108 på Iværk07.

Mandag igen – og en ny uge forude. Heldigvis, for den gamle var næsten ikke værd at samle på. Den startede med, at jeg måtte melde afbud til 3 vigtige møder, hvoraf jeg skulle holde oplæg på det ene. Grunden? Jeg havde en mega-tandbyld! Det vil sige, først troede jeg, det var min allestedsnærværende bihulebetændelse, der kørte på overgear efter besøg hos en zoneterapeut. Derfor gik jeg i flere dage og ventede på, at hævelsen skulle falde, mens jeg slugte Panodiler som Gajoler. Den faldt bare ikke, tværtimod. Heldigvis talte min krop så med STORE bogstaver og frembragte tandbylden – så forstod jeg endelig, hvad det handlede om og fik tanden trukket ud. Det kostede 2½ sygedage og 3 i-sidste-øjeblik-aflysninger. Jeg bryder mig ikke om, når jeg bliver nødt til at melde afbud til noget, og slet ikke, når det sker i sidste øjeblik. Jeg føler, jeg ikke respekterer dem, jeg skal mødes med – og at jeg på en eller anden måde snyder. Jeg vil så gerne overholde de aftaler, jeg laver! Efter jeg startede firmaet, har det jo også den helt kontante følge, at jeg ikke tjener penge, når jeg er syg. Sådan må det så være, men det gør det altså svært at ligge stille i sygesengen.

Lige nu kører der blandt Morgendagens Heltinder en debat om, hvorvidt det er smart som selvstændig at arbejde hjemmefra eller ej. Jeg har endnu ikke blandet mig men er helt overbevist om, at det gavner forretningen på alle måde at flytte den ud af soveværelset. Efter jeg fik kontor ude i byen, har jeg nydt at arbejdstid og fritid er adskilt – med mindre jeg aktivt vælger noget andet. Jeg har ikke ført min arbejdsmail hjem, så jeg bliver ikke fristet til liiiige at se, om der er svar på en mail eller en ny, spændende henvendelse – begge dele noget, der let fører til flere timer foran computeren. Jeg tager heller ikke min telefon efter kl. 16; resten af dagen er nemlig børnetid. Og det forstår kunderne altså godt! Skulle der være en henvendelse om aftenen, ringer jeg selvfølgelig tilbage næste dag. Det har hjulpet på min begyndende stress, gavnet vores familieliv og fået mig til at føle mig mere professionel, at jeg nu tager på arbejde på en anden måde.

Samtidig har mit lejemål her hos IT-firmaet MinorSystems ført til, at jeg nu
1) taler med andre mennesker hver dag – berigende og dejligt
2) har samarbejde med min vært og får kontakt til nye kundemuligheder
3) kan holde kundemøder under langt mere professionelle forhold
4) er 100% på arbejde, når jeg er her
5) har gratis adgang til Børsen hver dag.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at mit nye domicil er en af grundene til, at TEKSTPERTEN har fået vind i sejlene. Og en sidegevinst er, at det nu ikke automatisk er mig, der må holde arbejdsfri, når barnet er sygt. Det giver en frihed og fleksibilitet, som betyder, at jeg kan være mere nærværende, når hun har brug for mig – og som samtidig kan ses på bundlinien i firmaet. Fordi jeg har arbejdet effektivt her i formiddag, kan jeg nu tage hjem og passe mit ørebarn med god samvittighed overfor både hende, mig selv og TEKSTPERTEN.

 

 

 

Kender du det – der er vigtige og presserende ting, der skal laves, og så finder jeg mig selv i gang med 3. spil Edderkop og 4. tjek af mails på et kvarter! “Jeg tænker”, siger jeg til mig selv, men sandheden er, at jeg er godt i gang med overspringshandlinger – og ikke en gang nogle særligt gode af slagsen. Jeg har nemlig en lidt svær opgave foran mig, som jeg ikke helt har knækket endnu. Og så KAN andre ting altså godt komme til at synes meget vigtige.

En af udfordringerne for mig som selvstændig er at give mig selv lov til at også at have det sådan ind imellem, uden at få alt for dårlig samvittighed og tanker i retning af, at jeg nok er den eneste iværksætter i hele verden, der er så “udisciplineret”. Heldigvis mødes jeg med andre iværksættere i gode netværksgrupper med jævne mellemrum, og her viser den slags grupper virkelig sit værd: Det er skønt at læne sig op af andres erfaringer og at få andre øjne på sine egne problematikker, men det allerbedste er spejlingen! At få muligheden for at spejle sig i andre iværksættere og høre, at de også ind imellem har svært ved at komme op i tempo efter ferien, at komme ud over stepperne, at ringe til den store, potentielle kunde, at…. Kort sagt, at få lejlighed til at se, at andre iværksættere også er mennesker, med hvad det nu indebærer af udfordringer. Det er befriende og berigende og helt uundværligt!

I går havde jeg en rigtig god session med min coach, Nicolai Seest. Han og StartUpCompany har specialiseret sig i at hjælpe iværksættervirksomheder i gang – og de gør det rigtig godt. Her bliver man ikke strøget over håret og nurset, tvært imod. Det er rigtig sundt for mig at blive udfordret og få Nicolais kommentarer til mine tanker og planer, råt for usødet. Lige nu er jeg i gang med at få styr på mine forretningsbetingelser og kontrakter, i anledning af, at jeg har fået et par store opgaver. Min udfordring er, at lave papirerne, så de holder, uden at de bliver alt for formelle. Det formelle og stive er bare ikke min stil. Efter sessionen med Nicolai har jeg et godt billede af, hvad der er nødvendigt, og hvordan jeg kan gribe det an. Det er i øvrigt en udfordring i den retning, der fører mig til overspringshandlingerne. Så nu vil  jeg lige kigge i mine noter fra i går, så kan jeg sikkert ramme den opgave lige i r….

Har lige hørt, at Familieminister Carina Christensen lover, at der nu kommer en barselsfond for selvstændige. Det er s’gu da dagens bedste nyhed!!!!!!!!!!!! Indtil nu har selvstændige enten måttet betale deres barsel selv eller underlægge sig dagpenge-reglerne, der siger, at man slet ikke må arbejde i firmaet under barsel. Ikke en gang indberette moms eller tage et enkelt telefonopkald (med mindre, man har ansat sig selv i et ApS, men det er en anden historie…). Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvad det betyder for et enmandsfirma eller et firma med få ansatte, at chefen er totalt fraværende i op til et år. HIP til de brave quinder, der har valgt at bidrage til landets fremtid med børn alligevel, på trods af de umulige forhold.

Nå, men nu er der altså lovet bod og bedring. I Politiken opfordrer ministeren alle interesseorganisationer til at indsende forslag til modeller, så politikerne har noget at arbejde ud fra. Citat fra Politiken:
    »Jeg er fuldstændig enig i, at der skal ske noget. I efteråret skal vi ind og evaluere de nye regler for den fleksible barselsorlov. Og i den forbindelse har jeg simpelthen forlangt, at vi også ser på de selvstændige, så vi kan få dem med nu«, siger Carina Christensen, som allerede har set en model, men som altså gerne vil have flere.

Jeg er stolt af, at være medlem af en af de organisationer, der har skubbet til sagen. Netværket Morgendagens Heltinder har holdt møder med Carina Christensen, og flere Heltinder har skrevet læserbreve og debatoplæg om den ulige fordelinge af barsels-goderne. Hvor er det godt at vide, at det nytter, at råbe op §:o)

  

Det var så sommerferien 2007. En kold og våd omgang, som næppe vil gå over i historien. Nu sidder jeg her og kan gøre status over 14 dage i sommerhus ved den jyske østkyst.

Med hjem har jeg:

* En bihulebetændelse
* En ny, lækker windbreaker (indkøbt for at holde varmen)
* 3 par nye strømper (ditto)
* En stak rent sommertøj
* Gode minder om hyggestunder med familie og venner.

Undervejs har jeg omsat:

* Cirka 6 flasker vin af forskellig herkomst
* 16 pakker Kleenex
* Mange kopper varm the
* (For få) is
* 2½ bog
* Mindst 10 af den lokale fiskehandlers LÆKRE fiskefrikadeller.

Nu banker hverdagen så på igen. I morgen tidlig er første møde i BNI-netværket, og på torsdag har vi møde i den lokale drivergruppe i Morgendagens Heltinder. Efterårssæsonen skal planlægges. Så selv om det er lidt svært at få feriestemningen til at lette, må jeg gøre en indsats. Indkaldelsen til mødet på torsdag ER sendt, og om lidt vil jeg forberede mig til BNI-mødet. Som teamleder plejer jeg at slutte hvert møde af med et sjovt citat eller et par bevingede ord – mon ikke jeg til i morgen skal prøve at finde et apropos til “den forsvundne sommer”.

Alt ånder fred og idyl…. Det er helt tydeligt, at en stor del af Danmark er taget på ferie – og at resten af os enten gearer ned eller speeder op for at blive klar til at gøre det. Telefonen ringer næsten ikke, der er ikke mange mennesker i huset, og Børsen er flad som en pandekage.

I dag har jeg lagt sidste hånd på den ene af de opgaver, jeg skal have færdig før ferien. Nu mangler jeg bare at samle et par løse tråde og skrive første udkast til en hjemmesidetekst, som kunden så kan tygge på, mens jeg holder ferie. Nå ja, og så liiige holde et møde med en af mine kumpaner fra forretningsnetværket BNI. Og holde et kundemøde på tirsdag og måske lave et udkast til ham. Og … Egentlig skulle jeg starte ferien i næste uge, men det er svært at slippe tøjlerne, for der er jo hele tiden noget, der skal laves og penge, der skal tjenes. Heldigvis rejser vi væk i uge 30 og 31 – så lukker jeg biksen helt og koncentrerer mig om ferien og familien.

Det er sjovt, som feriestemningen udefra sniger sig ind på en. De få opgaver, der er, kommer til at fylde meget. Nu, hvor der er fred og ro, burde jeg jo kunne tænke tunge tanker. I stedet er jeg gået i slow motion. Men faktisk er det rigtig dejligt – og sikkert mindst lige så konstruktivt - at slappe lidt af med en god bog, momsregnskabet og andre småting. Der skal jo altså fyldes brændstof på maskineriet en gang imellem.

Forleden ringede en potentiel kunde, som jeg har givet et tilbud til for flere måneder siden. Nu var der endelig taget en beslutning - og til min fordel. Med den opringning fik jeg lige sikret 2 måneders indtægt; det er så langt den største ordre, jeg har fået til dato. Det er FEDT på den måde at være på den sikre økonomiske side i et stykke tid. I år slipper jeg for at blive offer for den august-angst, der er kendt vidt omkring i iværksætter-kredse, når man starter efter ferien med kun få ordrer i bogen. Og oven i det glæder jeg mig meget til opgaven; jeg skal lave en dansk version af en spændende amerikansk bog. Min opgave bliver blandt andet at sikre, at bogen på dansk også er skrevet på dansk og ikke er fuld af smarte, amerikanske udtryk. Her er kunden og jeg helt enige – og Kulturminister Brian Mikkelsen, lader det til. Jeg læste på bagsiden af Børsen, at han efter ferien vil “komme med et udspil, der skal dæmme op for den stigende angloficering af det danske sprog og sikre, at danske unge forsat kan skrive, tale og læse dansk”. Jeg er sjældent enig med Kulturministeren, men dette glæder mig inderligt, for hvor er vi dog gode til at forkaste vores eget sprog til fordel for engelske og amerikanske vendinger.

Jeg er helt med på, at et levende sprog udvikler sig, blandt andet ved at tage nye ord fra andre sprog ind. Men i de senere år er det ikke så meget det, jeg har oplevet, nærmere en tendens til at bruge især amerikanske ord i stedet for de eksisterende danske. Og det er synd, for vores sprog er smukt, det er unikt – og så er det vores. Hvis vi kaster vores sprog i grams, vender vi samtidig ryggen til en stor del af vores kultur.