TEKSTbloggen

Jeg sidder og arbejder på en workshop om at skrive tekster til nettet. Workshoppen er en del af tilbuddet til de 150 kvinder med passion for IT, web og netværk, som mødes i morgen til Geek Girl Meetup Copenhagen. En blandet landhandel er de, kvinderne, ifølge arrangørerne, så jeg  forbereder en blandet slikpose til dem.

Mine pointer er cirka sådan her:

1. En webtekst skal fange de mennesker, der mere eller mindre tilfældigt ender på netop din webside. Det gør du ved dels at kende og indarbejde kravene fra de søgemaskiner, der ubarmhjertigt bestemmer, hvilke sider, der bliver fundet, dels ved at lave en overskuelig side – med budskaber, der er lette at fange.

2. En webtekst skal fastholde de besøgende. Det sikrer du først og fremmest ved at skrive en tekst, der kommer dem ved fra første bogstav. Teksten skal svare på de spørgsmål, de måtte  have og tage hensyn til de specielle læseforhold, der gør sig gældende på nettet. Vi læser for eksempel meget langsommere, når vi læser på nettet og vil derfor gerne have korte afsnit med ét og kun ét budskab i hvert.

3. Din webtekst skal skabe relationer, hvis du skal få budskaber igennem til læseren (og ende med at få en kunde, hvis det er formålet). Det gør du ved at skabe et indhold  med værdi for læseren og fortælle om det i en letlæst og spændende tekst. Du kan også give små, gratis smagsprøver, som læseren har nytte af. For at skabe endnu stærkere relationer kan du med fordel lave din webside interaktiv, for eksempel med en blog eller en brevkasse.

En helt ny undersøgelse viser, at mange virksomheders hjemmesider er indholdsløse og døde og i virkeligheden skræmmer kunderne mere end de lokker dem. Har du taget pulsen på din hjemmeside for nylig? Hjemmesiden skal først og fremmest møde kundernes ønsker og svare på deres spørgsmål. Her er en liste over de ting, som en god hjemmeside skal indeholde.

Min søde, lille hundehvalp er pludelig blevet en pubertetstøs. Der har længe været tegn på, at hun var i lømmelalderen (læs: fuldstændig vil-døv overfor de nej’er, vi smed efter hende, når hun bed i vores sko, min mobiloplader, ledningerne til computeren, ….), og nu er hun så sprunget ind i løbetiden som fuldt befrugtelig tæve.

Hendes nyvundne status har medført en opførsel, som gør mig fuld af beundring og en lille smule misundelig:

1. Hun er fuldstændig fokuseret! Har ikke bidt i en eneste ledning i den seneste uge, gider knapt lege og bruger næsten al sin tid på at forholde sig til sin nye mission.
2. Hun fortæller højlydt, hvad hun har at tilbyde! Fra at være en næsten lydløs hund har hun på få dage udviklet sig til en rejekælling i hundepels, der RÅBER ud over det ganske land, at hun er lige her.
3. Hun visualiserer og udnytter enhver lejlighed til at øve sig! Ønskesituationen, hvor den rette køber kommer forbi, er hende på ingen måde fremmed; hun har allerede gennemlevet situationen mange gange med ben og lignende.   

Markedsføring, når det er bedst, mine damer og herrer! At menneskene bag hende så er tarvelige nok til at spænde ben for, at hun lykkes med sit foretagende, er en helt anden sag….

Kan du huske den gamle julesang, der gik noget i denne stil: “Pakke ind og pakke ud og pakke op og ned – julegaver er der ikke noget ved…. jooo!”

Det dér med op og ned og ud og ind lever jeg lidt for tiden, hvor jeg er i fuld gang med at gennemgå både hjem og kontor for “døde” ting – altså ting, der ikke har været i brug i nogen tid. Eller… aldrig, for det er forbavsende, hvor mange ting, jeg kan sige det om. Ting, som jeg har ment, jeg ikke kunne leve uden. Men hold da op, det har ændret sig! Jeg er simpelthen inde i et oprydningsflow, som startede med en op- og udrydning i mit soveværelse, inspireret og dirigeret af skønne Charlotte Dinesen. Den bredte sig til stuen, til kontoret, til loftet.  I lørdags kørte vi af sted med en skønsom blanding af ubrugelige massagepuder, motorcykeltøj, der ikke havde været i brug i 20 år, og diverse fuuuuuldstændigt uundværlige ting, dimser og gamle papirer. Tror du lige, der var gang i småt brandbart på genbrugsen den dag?

I kølvandet på oprydningen har jeg oplevet et markant energiløft. Og det er en energi-proces, der ligesom en snebold bliver større og større, efterhånden som den ruller.  Når jeg rydder op i min mailboks, kan jeg mærke, hvordan jeg trækker vejret lettere.  Når jeg rydder ud i gamle, døde kundesager, kan jeg mærke, hvordan jeg baner vejen for nye, spændende opgaver (og faktisk også opleve, at de banker på). Og hver gang jeg går ind i mit nye, lækre soveværelse (som nu har en smuk og sengetæppe-beklædt seng som centrum), nyyyyyder jeg rummet og det faktum, at jeg ved at være god ved mit hjem også er god ved mig selv. Selvføgelig nyder min kæreste også resultatet (og er så småt ved at hoppe med på bølgen), men det er først og fremmest for min skyld, jeg gør det. Because I’m worth it, som de siger på jysk §:o)

Jeg lavede et lignende oprydningsryk, da jeg sagde mit faste job op i sin tid og oplevede også den gang helt markant, hvordan det at slippe det gamle skabte rum til nyt.

Har du haft lignende oplevelser i dit liv?

I går, mens jeg ventede på, at min bil blev færdig hos mekanikeren, så jeg et lettere surrealistisk indslag i Go’ Morgen Danmark. De havde helliget dagens program til Facebook i anledning af, at filmen om fænomenets bagmand, Mark Zuckerberg, havde premiere. De fortalte blandt andet, at Facebook siden premieren i 2004 nu er nået op på mere end ½ milliard brugere, heraf 2,5 millioner danskere (det er faktisk halvdelen af os, der “mødes” på den måde!). Og de havde besøg af en Facebook-ekspert (!), der fortalte, den oprindelige tanke med Facebook udelukkende var at skabe et redskab, så vi kunne følge med i hinandens liv; derfor er designet og opsætningen så relativ simpel. Alt sammen vældig fint og oplysende.

Så kom det: Et indslag om en Facebook-gruppe, oprettet af stand up komikerne Asmus Brandt og Nikolaj Stokholm, så sidstnævnte kunne eftersøge en pige, han havde småflirtet med en dag, hvor hun gik forbi hans vindue. En gruppe, som leder efter nogen, altså – ligesom omkring 300-400 andre grupper på fjæset. De 2 herrer har været gode til at sprede deres budskab, for gruppen har 500 medlemmer og har givet anledning til optræden i både aviser og DR – måske især, fordi de skrev støttesangen “Hvem var hun?” til sagen. Go’ Morgen Danmark sagde i første omgang nej til at omtale eftersøgningen. Så sagde de ja. Hvorfor? Fordi det viste sig, at det hele var tankespind fra Nikolaj Stokholms side – der var godt nok en, der fløjtede udenfor hans vindue, og han tænkte, at det kunne være en dejlig pige… og så byggede idéen ligesom sig selv op derfra. Asmus Brandt oprettede gruppen for at hjælpe sin gode ven med at finde drømmepigen, i god tro, siger han.

Fra at være en omsiggribende og romantisk måske-kærlighedshistorie blev historien altså nu den måde, de 2 komikere havde brugt Facebook til at skabe en viral kampagne for sig selv. Et eksperiment, siger Nikolaj Stokholm, for hvor langt kunne den gå? Temmelig langt, må man sige. Den Facebook-ekspert, der netop havde været i studiet, lagde vægt på, at Facebook er en mulighed for selv at styre den historie, der bliver fortalt om os. Personlig branding, ville vi kalde det i min branche. En lille novelle om dit liv fortalt i småbidder i din statuslinje. Der er ingen tvivl om, at Facebook er et fantastisk redskab til at sprede et  budskab (jamen, undersøgelser har vist, at vi hvert år mister 11 millioner i Danmark p.g.a. spildt arbejdstid…). Det viser eksemplet med den forsvundne pige jo også. Spørgsmålet er så, hvilken historie, d’herrer komikere mener, de fortæller om sig selv i dette mediestunt? Jeg mener (og holder kurser  om), at kernen i markedsføring og branding netop er autenciteten, der opbygger tillid og relationer – og autentisk er det her s’gu ikke, tvært imod. Derfor mister de fuldstændig mig. Hvad mener du?

Så sku’ da osse den lille mand stå i det, som min mor plejer at sige, når noget brænder på. Jeg har hostet mig til et hold i lænden og må derfor gennemføre det meste af livet i stående stilling. Det har medført overraskende ting:

• Jeg var ualmindelig effektiv i går, fordi jeg arbejdede off line ved det høje skrivebord. Facebook? Næææ. Mails? Kun i dertil indrettede on line-perioder. Andre overspringshandlinger på nettet? Overhovedet ikke. Det må absolut indarbejdes i mine kontorrutiner!
• Når jeg ikke læste mails løbende, som jeg ellers nemt kommer til (overspringshandling!), var det pludselig mig, der helt og aldeles bestemte, hvad min tid skulle bruges til. Selv om jeg ellers synes, jeg gør meget ud af netop det gennem planlægning, prioritering og klare aftaler om levering, er der altså et eller andet ved mails, der gør, at de let overtrumfer alle de aftaler, jeg har lavet med mig selv. Note til min kommende bog om e-mails:  Mails kan være en streng arbejdsgiver.
• Jeg nyyyyder pludselig turene med hunden, fordi det følels godt for lænden at gå. Og det nyder både hunden og mit humør godt af §:o)

Andre fordele ved min  situation:

• Jeg er født medlem til evt. stående udvalg, der skal nedsættes (skønt selvmodsigende begreb, ikke?).
• Jeg går ikke i stå – jeg står allerede.
• Jeg får ikke kontorballer.

Ulemper? Overhovedet ikke! Eller…..

I forrige uge havde jeg fornøjelsen af at fortælle om de workshops om branding og markedsføring hele vejen, som  TEKSTPERTEN udbyder her i efteråret på Iværk & Vækst 2010. Det gav anledning til rigtig mange hyggelige snakke, hvor jeg både gav og fik inspiration.

En af de helt store oplevelser var at møde en kniv. Altså ikke sådan en skinnende en men et menneske, der meget præcist formåede at skære igennem alle mine undskyldninger for IKKE at skrive den bog, jeg har boblende lige under huden ,og som jeg godt ved kan gøre forskellen for mit arbejdsliv. Under overskriften “Skriv din bog – rock din forretning” rokkede Karsten Pers fra Forlaget Mondo ved mine (helt private, troede jeg §:o) forbehold og ramte alle mine forfatter-ligtorne. Jeg følte mig så set og så forstået, at jeg bare måtte give ham et kys på kinden bagefter! Og nu har han så sendt et virtuelt knus tilbage ved at nævne den gestus i forlagets nyhedsbrev §:o)

Hvis du har lyst til at skrælle fordommene væk og se klart på det at skrive en bog, skulle du tage at tjekke Karstens gratis booklet med de 5 mest udbredte misforståelser i den forbindelse eller måske endda tilmelde dig en af hans workshops på http://www.forlagetmondo.dk/Workshops.html

Ses vi på Bogmessen i 2011?

At være selvstændig erhvervsdrivende med én ansat – dig selv – er på mange måder udfordrende. Selvfølgelig slipper man for bøvlet med administration af løn, feriepenge og sygedage (der er én kasse til det hele). Til gengæld slipper man overhovedet ikke for det der med ledelse. Og guderne skal vide, at jeg ikke altid er let at være leder for.

Jeg var sidste år på en fantastisk workshop, hvor Dorthe Rindbo lærte mig at planlægge og skabe overblik – nå ja, hun gjorde i hvert fald et forsøg, og redskaberne er fantastiske. Siden har jeg trænet min planlægningsmuskel og er faktisk blevet helt ferm til det der med at tilrettelægge arbejdsdagen allerede dagen før. Som B-menneske har jeg stor fornøjelse af at vide, hvad jeg skal gå i gang med – og selvfølgelig starter jeg dagen blidt op. Dorthe opskrift på en to-do-liste, der virker, virker faktisk (hemmeligheden er bl.a. at prioritere opgaverne og at have en buffertid, men kontakt Dorthe, hvis du har brug for planlægningshjælp).

Udfordringen for mig er hele tiden, at det er nemt at planlægge og udføre de ting, jeg skal gøre for kunder, og langt mindre nemt (læs: svært!) at overholde de aftaler, jeg “bare” har lavet med mig selv. Og listen over ting, jeg ved, ville gavne TEKSTPERTEN på den lange bane, er fyldig. Derfor satte jeg mig forleden dag og lavede en ny type liste med 2 spalter: 1 med overskriften “Skal jeg” og 1 med overskriften “Har jeg lyst til”. I venstre spalte stod alle de ting, som giver penge nu og her – i højre spalte aktiviteter, der vil gavne TEKSTPERTENs eller min udvikling (og i sidste ende er det jo, indrømmet, en og samme ting). Her stod bl.a. den Qi Gong, som afstresser mig og giver plads til inspirationen, og tankearbejdet med den E-bog om E-mails, som jeg har i støbeskeen. Der kunne også have stået tid på sofaen med en god krimi, fordi det punkt også skal have sin plads, når man som jeg udgør det meste af firmaets produktionsapparat (og sådan et skal plejes og passes). 

Jeg elsker de journalist- og tekstforfatteropgaver, jeg laver for mine kunder, men aaaaah, det var en dejlig fornemmelse at erkende, at de ting, der “bare” føles godt, også er værd at bruge tid på og prioritere på min to-feel-liste.

Hvilken type lister laver du – og fungerer de?