Ventilens velsignelse
Det plejer at være ved Qi Gong’en, i korsangen eller på hundeturen, jeg får luft. Både bogstaveligt og i overført betydning. De der nødvendige pauser i en (lidt for) hektisk hverdag, hvor indtrykkene bliver bearbejdet, og trykket tager lidt af. Nu har jeg opdaget en ny ventil – at skrive!
Ja, jeg ved godt, at det lyder lettere tumpet, når jeg nu gennem 5 år har levet af netop - at skrive. Men det her er bare noget andet. Jeg har tilmeldt mig forfatterskolen på Saxo.com og skrev i går min første opgave-tekst, der specielt skulle arbejde med miljøbeskrivelse. Formen er fiktion. Og så var det, jeg helt automatisk tog udgangspunkt i begivenheder i mit eget liv og fandt ud af, at det er en faaaantastisk måde at bearbejde følelser og lufte ud på. Man havde jo nok hørt rygtet fra d’herrer og damer forfattere, men hvem kan bruge andres erfaringer til noget i virkeligheden?
Jeg skrev teksten på rekordtid og følte mig helt renset bagefter. Den skønlitterære, anonymiserede form gav store frihedsgrader og plads til både begejstring og det modsatte. Nu glæder jeg mig bare til næste uges opgave; måske får jeg samlet en hel nøgle-novellesamling i de 5 uger, skolen varer.
Hvilke ventiler bruger du, når du skal lufte ud?
