TEKSTbloggen

Så sku’ da osse den lille mand stå i det, som min mor plejer at sige, når noget brænder på. Jeg har hostet mig til et hold i lænden og må derfor gennemføre det meste af livet i stående stilling. Det har medført overraskende ting:

• Jeg var ualmindelig effektiv i går, fordi jeg arbejdede off line ved det høje skrivebord. Facebook? Næææ. Mails? Kun i dertil indrettede on line-perioder. Andre overspringshandlinger på nettet? Overhovedet ikke. Det må absolut indarbejdes i mine kontorrutiner!
• Når jeg ikke læste mails løbende, som jeg ellers nemt kommer til (overspringshandling!), var det pludselig mig, der helt og aldeles bestemte, hvad min tid skulle bruges til. Selv om jeg ellers synes, jeg gør meget ud af netop det gennem planlægning, prioritering og klare aftaler om levering, er der altså et eller andet ved mails, der gør, at de let overtrumfer alle de aftaler, jeg har lavet med mig selv. Note til min kommende bog om e-mails:  Mails kan være en streng arbejdsgiver.
• Jeg nyyyyder pludselig turene med hunden, fordi det følels godt for lænden at gå. Og det nyder både hunden og mit humør godt af §:o)

Andre fordele ved min  situation:

• Jeg er født medlem til evt. stående udvalg, der skal nedsættes (skønt selvmodsigende begreb, ikke?).
• Jeg går ikke i stå – jeg står allerede.
• Jeg får ikke kontorballer.

Ulemper? Overhovedet ikke! Eller…..