TEKSTbloggen

Kender du cellebiologen Bruce Lipton og overbevisningens biologi?

Bruce Liptons forskning har vist, at vi ikke er ofre for vores gener, men at det tværtimod er vores reaktion på de ting, vi oplever, der styrer vores biologi – og dermed vores sundhed.

Som “gammel” biolog var det intet mindre end skelsættende for mig, da jeg læste hans bog “Intelligente celler”. Mit verdensbillede faldt simpelthen på plads, så alle de “love”, jeg tror på, passede sammen.  Stort!

Nu kommer Bruce Lipton til Danmark, så du har mulighed for at høre ham selv gøre rede for de tanker, der har været med til at starte en ny biologisk forskningretning: Epigenetik (om det, der er over generne – altså styrer dem).

Det er blandt andre Alun Biggart, der har lokket Bruce Lipton til Danmark, og han giver hele overskuddet til velgørenhed.

Du kan købe din billet her:

http://www.alun.dk/oplev-bruce-lipton.html

Ses vi?

Ja, der er lærdom overalt. I morges lærte jeg af Peter Pedal §:o)

Den meget foretagsomme iværksætter-abe skal i dette afsnit passe en chokoladebutik, mens ejeren henter flere varer. For at holde ventende kunder lidt i ro, deler Peter gratis smagsprøver ud – til ejerens store fortrydelse, da hun opdager det. De har solgt 34 chokolader og delt 190 ud gratis! Nu har hun ikke råd til at købe nye råvarer og må lukke butikken, klager hun, og Peter går nedslået hjem.

Men….

Dagen efter strømmer det til med nye kunder, som har smagt chokoladerne og bare MÅ have flere! De 190 gratis smagsprøver viser sig at være rigtigt godt givet ud; investeringen kommer mange gange igen.

Har du tænkt på at give gratis smagsprøver fra din “butik”? Selv om du måske føler, du giver guld væk gratis, kan det vise sig at være en rigtig god strategi på længere sigt. Små, nyttige prøver på din kunnen vil lokke kunder til, som vil have mere af det gode.

Selv har jeg netop lavet Facebook-siden “Gratis råd om markedsføring og PR”, som sætter mig i kontakt med mennesker, som jeg ellers ikke ville nå. Derudover arbejder jeg på en e-bog om god e-mailkultur.  Andre gratis smagsprøver kan være infomøder, gratis oplæg for netværk eller brancheorganisationer, blogs (!), en brevkasse eller gode nyhedsbreve med nyttigt indhold.

Hvilke smagsprøver har du god erfaring med at dele ud?

Now coming to a theatre near you! 3. del af serien om den synlighed, der skaber relationer. 

Første trin, når du vil betale dig til synlighed, er en god plan. Det er nemlig meget let at bruge (mange) penge på diverse platforme – meget hurtigt. Derfor skal du nøje tænke igennem:

1. Hvem er min målgruppe?
2. Hvordan når jeg dem bedst?
3. Hvor mange penge vil jeg bruge pr. måned?

Så er det tid at overveje hvilke trin, du selv kan tage, og hvor du har brug for hjælp. Spørg dit netværk om deres erfaringer; de fleste mennesker elsker, når deres erfaringer kan bruges af andre §:o)

Her kommer en lille gennemgang af de mest oplagt muligheder for betalt synlighed:

Søgemaskineoptimeret hjemmeside (SEO)
80-90 % af alle nykøb starter med en søgning på nettet via en søgemaskine – og søgemaskine er efterhånden blevet synonymt med Google. De fleste virksomheder i dag har en hjemmeside, men rigtig mange tænker ikke over, at en hjemmeside, der ikke gøres synlig, er som en butik i en baggård. Det er vigtigt at tænke søgeord og kundebehov ind i hjemmesiden fra starten, så du får en både brugervenlig og synlig hjemmeside. Husk, at søgeordene skal anvendes i både teknik og tekst, hvis søgemaskineoptimeringen skal være rigtig effektiv.

Annoncer på Google og Facebook
Google Addwords…  Annoncer, der kommer op, når der bliver søgt på udvalgte søgeord. Indrømmet: Jeg har ikke den store erfaring med disse annoncer, men min personlige holdning er, at de betalte annoncer på Google er mindre troværdige end søgningsresultaterne. Når et firma ligger først i en Google-søgning betyder det, at der er god trafik på deres hjemmeside; de har altså på sin vis fortjent min opmærksomhed og må være seriøse. Annoncerne kan enhver betale sig fra. Når det er sagt, så kender jeg faktisk virksomheder, der har stor succes med Google Addwords.

Med Facebook-annoncerne er lidt en anden sag. Her kan du målrette dine annoncer, så de bliver vist på væggen hos netop din målgruppe – altså mennesker, der interesserer sig for de emner, du arbejder med. Det virker ret smart, synes jeg, og glæder mig til at prøve kræfter med dette redskab for at få flere workshop-deltagere i TEKSTperimentariet.   

For både Googles og Facebooks annoncer gælder det, at du betaler pr. klik – hver gang, en interesseret klikker på annoncen, koster det et fastlagt beløb. Det betyder, at det er vigtigt at fastlægge dit budget nøje. Til gengæld vil det tælle til fordel for din placering på Google, hver gang du har en interesseret inde på hjemmesiden, ligesom du via dit nyhedsbrev kan skabe en mere varig relation §:o)

PR
Faktisk er PR defineret som gratis markedsføring. Men – den gratis omtale kommer altså først, når du gør en indsats for den, og det vil ofte involvere en PR-kyndig hjælper. Undersøgelser viser, at vi tror mere på det redaktionelle stof end på annoncerne i diverse aviser og blade, så penge lagt på PR kan vise sig at være endog rigtig godt brugt – en god historie breder sig nemlig som ringe i vandet.

For at komme i medierne skal du først og fremmest kende pressens spilleregler. Dem kan du læse om i mine Tips til gode tekster. Vil du selv prøve kræfter med pressemeddelser, får du både indsigt i den journalistiske tankegang og de rigtige værktøjer til at skrive en pressemeddelelse i TEKSTperimentariet – om pressemeddelser der virker.

Uanset, hvor du vælger at lægge dine markedsføringspenge, skal du huske at holde øje med resultatet. Når du ved hvad, der virker, og hvad, der ikke gør, kan du løbende revidere din indsats for øget synlighed.

Jeg ved det godt – jeg skylder en gennemgang af betalte veje til synlighed. Og det paradoksale er, at jeg i stedet har været alt andet end synlig!

Efter en december hvor jeg spejdede og spejdede efter det der stik, der skulle trækkes ud (og efterhånden følte, jeg traaaak mig selv hen til det ved hjælp af ledningen…) har jeg stor-nydt at være helt usynlig mellem jul og nytår. Juleferien har simpelthen stået på ikke-computer, i afslapningens og familiesamværets tegn.  Fantastisk og gen-opladende §:o)

Således begavet med både et nyt år og ny energi har jeg kastet mig over arbejdet med en e-bog om god mail-kultur. Den udkommer om et par måneder. Blogindlægget om mere synlighed kommer læææænge inden da, og i mellemtiden vil jeg invitere dig til at læse min blog på oestrogen.dk om netop fordelene ved at trække stikket ud ind imellem:

http://forum.oestrogen.dk/blogs/tekstperten/archive/2010/12/17/plac-233-r-f-248-rst-iltmasken-over-din-egen-mund.aspx

Kender du fornemmelsen af at ville opdages, altså virkelig opdages på den måde, at drømmekunden, forlaget eller måske ”prinsen på den hvide hest” pludselig ringer? Den form for “held” kræver grundigt forarbejde og ikke mindst mod til synlighed.

Vov at tage ordet (selv om det er skræmmende §:o)
Min bedste “synlighedshistorie” handler om en 70 års fødselsdag, en gammel kompagnon og en improviseret tale. Min far var selvstændig rådgivende ingeniør og drev gennem rigtig mange år firma sammen med den samme mand. Gennem årene blev han mine søstres og min reserveonkel. Relationen løb desværre ud; alligevel skulle jeg med til hans fødselsdag. Jeg følte mig lidt på sidelinjen og havde derfor ikke regnet med at holde tale. Undervejs blev jeg alligevel inspireret, så jeg rejste mig og fortalte om hans store indflydelse på mit ordforråd: Alle de bandeord, jeg kender, sugede jeg til mig som barn, når han spillede bordtennis i vores kælder.

Efter talen kom hans søn, som jeg ikke havde set i mange år, hen og takkede mig for talen. Vi udvekslede livshistorier, og han tilbød at lægge et godt ord ind for mig hos kommunikationschefen i det store entreprenørfirma, han var ansat i. Dejligt! Og så hørte jeg ellers ingenting og tænkte, at det nok var alkoholen, der talte. Men sørme nej! Mere end et år efter ringede kommunikationschefen og indbød mig til en samtale, for nu havde de behovet. Firmaet er siden blevet TEKSTPERTENs største kunde.

Vov at bede om noget (selv om du samtidig vover pelsen §:o)
Da min fantastiske BNI-gruppe BNI Roskilde var i sin vorden, blev jeg spurgt, om jeg ville være sekretær for gruppen. Nej, sagde jeg med rystende stemme, jeg vil hellere være teamleder. OK, var svaret – og så stod jeg ellers i spidsen for gruppen i 1½ år, hvor jeg kørte alle møder, slog tonen an i gruppen, lagde strategi og sammensatte lederteams ad to omgange. Om jeg udviklede mig med opgaven? Ja, enormt. Var jeg synlig – også i den grad. Gav det pote? Ja – nu stiller jeg mig uden problemer op i enhver forsamling. Og samtidig har gruppen givet mig megen god forretning gennem årene.

Andre resultater, jeg har fået, fordi jeg vovede at bede om noget:

• Jeg har været rådgiver på Iværk & Vækst flere gange (og haft fornøjelsen af at gøre en forskel for mange iværksættere + få nye kontakter)
• Jeg har holdt workshop for ca. 40 Geek-girls om at skrive tekster til nettet (og uddelt mange workshopskataloger + fået nye modtagere af TEKSTnyheder).
• Jeg har holdt på-vej-hjem-møde for revisionsfirmaet KPMG om god kommunikation (og inspireret en række revisorer til at tænke over deres formidling)
• Jeg har blogget for Iværk 07 (og sat nystartede TEKSTPERTEN  på landkortet)
• Jeg er konferencier for mit kor (og træner min foredragsmuskel).

Ingen af disse ting tjente jeg på umiddelbart – men det kostede heller ikke andet end min tid. Og tiden er godt givet ud §:o) Faktisk kan den skrives direkte på markedsføringsbudgettet, for jeg hører tiere og tiere fra nye bekendtskaber, at de allerede kender til mig og TEKSTPERTEN.

Hvis du føler, du har brug for en støttepille, når du tager ordet, kan jeg varmt anbetale Christina Steensgaard Høyers værktøjsbog “Tag ordet i din magt“.

Næste del handler om nogle af de måder, du kan betale dig til synlighed på.

Ja, ja – jeg ved det godt. Måske er det bare en banal betragtning, men på sådan en almindelig onsdag har jeg fået det smækket i fjæset et par gange:

1. Mit fantastiske forretningsnetværk BNI Roskilde mødtes for første gang et nyt sted. Lokalet er både hyggeligere og mindre, og det betyder, at vi både kan høre og mærke hinanden bedre. Især kan vi nu (igen) høre de skæve og sjove bemærkninger, som får os til at grine sammen. Vi er mere synlige, simpelthen. Mennesker, der griner sammen, skaber en relation. Og det siger vist sig selv, at relationer er altafgørende i et netværk, hvor formålet er at skabe forretning via relationsmarkedsføring (markedsføring gennem anbefalinger).
2. I fygende sne begav jeg mig ad kringlede markveje (også kaldet dødsruten §:o) fra Tølløse til nabobyen Hvalsø. Hvorfor? Fordi min yndlingsfrisør Lone, som forstår både mig og mine krøller, nu klipper dér. Lone er ikke kun min favoritfrisør, hun er meget vellidt her i byen. Så selvfølgelig sørgede hendes nye mester for at indrykke et par solide annoncer i lokalsprøjten og fortælle om sin nye medarbejder. Det var bare for flere måneder siden, hvor jeg IKKE havde behov for at blive klippet. Så da jeg begyndte at få svært ved at se ud af øjnene, var gode råd dyre - for hvad pokker hed salonen???????? Aviserne var forlængst brændt, og Google gav ingen resultater. Heldigvis har Lone en mester med sans for markedsføring, så i forrige uge var der igen en annonce – verdens mindste, placeret under “Mærkedage”. “Vi siger tillykke til Lone med, at læretiden nu er overstået” – og så et billede. Sådan en annonce koster mindre end 100 kr. men skaber synlighed og fornyer vores relation. Genialt!

 Alle undersøgelser viser, at det er relationer, vi køber, ikke produkter. Og det er helt sikkert relationen, der gør, at vi bliver hos en leverandør. Så hvad vil du gøre i det nye år for at blive mere synlig og skabe bedre relationer til dine kunder?

PS Jeg kommer med et par idéer i næste uge.

Jeg er meget inspireret af Millionøsemetoden og specielt Christine Eilvigs spirituelle tilgang til livet og dets udfordringer. I dag fik jeg hendes blogindlæg “Gammel vin på nye flasker” ind i mailboksen, hvor hun causerer over, at vi møder de samme udfordringer og forskellige løsningsmodeller igen og igen, indtil vi har taget ansvaret for dem og gjort noget aktivt for at ændre os (heldigvis forklarer Christine det selv bedre her)

TILFÆLDIGVIS (intet er tilfældigt, siger Christine…) faldt jeg i går over nogle noter fra 2007, hvor jeg havde fornøjelsen af at få hjælp af en stresscoach. Der stod blandt andet (og jeg citerer)…

Jeg bliver stresset, når

• jeg har svært ved at nå det, jeg har sat mig for
• jeg føler, jeg skal være flere steder på én gang
• jeg ikke har haft rum til mig selv i et stykke tid.

Hmm. Så fik jeg den. Præcis de samme ting havde jeg nemlig talt om med min dejlige Qi Gong-gruppe få timer før, jeg fandt papiret. Anledningen var en turbulent uge med sygdom, deadlines og dårlig søvn.  

Der er vist en gammel vin, jeg skal drikke igen – og igen, hvis jeg kender mig selv ret. Godt at vide, mens jeg “drikker” den, at udfordringer er vejen til udvikling.

Skål!

Det plejer at være ved Qi Gong’en, i korsangen eller på hundeturen, jeg får luft. Både bogstaveligt og i overført betydning. De der nødvendige  pauser i en (lidt for) hektisk hverdag, hvor indtrykkene bliver bearbejdet, og trykket tager lidt af. Nu har jeg opdaget en ny ventil – at skrive!

Ja, jeg ved godt, at det lyder lettere tumpet, når jeg nu gennem 5 år har levet af netop - at skrive. Men det her er bare noget andet. Jeg har tilmeldt mig forfatterskolen på Saxo.com og skrev i går min første opgave-tekst, der specielt skulle arbejde med miljøbeskrivelse. Formen er fiktion. Og så var det, jeg helt automatisk tog udgangspunkt i begivenheder i mit eget liv og fandt ud af, at det er en faaaantastisk måde at bearbejde følelser og  lufte ud på. Man havde jo nok hørt rygtet fra d’herrer og damer forfattere, men hvem kan bruge andres erfaringer til noget i virkeligheden?

Jeg skrev teksten på rekordtid og følte mig helt renset bagefter. Den skønlitterære, anonymiserede form gav store frihedsgrader og plads til både begejstring og det modsatte. Nu glæder jeg mig bare til næste uges opgave; måske får jeg samlet en hel nøgle-novellesamling i de 5 uger, skolen varer.

Hvilke ventiler bruger du, når du skal lufte ud?

Hvad tænker du, hvis jeg siger sorte negle og skaldet isse? Ja, ikke? Det samme siger Google, hvor de 2 top-resultater på dén søgning leder til sider på henholdsvis litteratursiden.dk og filmstriben.dk, der handler om ham; Dan Turéll aka Onkel Danny lever stadig, her 17 år efter sin død.

Den uge, vi hastigt nærmer os slutningen på, var udnævt til litteraturuge. I den anledning har jeg støvet nogle af mine litterære favoritter af – en af de største er netop Dan Turéll. Både som skønlitterær- og prosaforfatter holder han vand. Også i dén grad, faktisk.

Jeg har netop læst flere af krimierne i hans “Mord i….”-serie. Her boltrer han sig som en fisk i vandet og giver virkelig baghjul til nutidens femi-krimiforfattere. Han formåede både at skrue en god krimihistorie sammen og at fortælle den i et helt ustyrligt sprog, levende og morsomt. I “Vangede Billeder” er han tænksom og viser en enorm evne til at huske detaljer. Og i hans digte er han både livsklog og sprudlende, så også de er en fornøjelse for et sprogmenneske som mig. Hør bare her:

“Livet ER faktisk
ikke noget
problem

Undertiden virker det sådan
men dét er mere noget det lader som om
somme tider har det det med at være kostbar
som børn
når de vedholdende insisterer på
at man SKAL lægge mærke til dem -”

(Livets lektie)

Her var en mand, der glædede/glæder mange ved at gøre det, han var god til. Samtidig forstod han sig på (selv)branding, før det begreb rigtigt blev kendt. Inspirerende, ikke?

Det var en stor fornøjelse at være i selskab med 149 andre Geek Girls i lørdags. I følge min engelsk-dansk ordbog er en geek et kedeligt drys eller en nørd. Hold da op, Gyldendal! Den holder altså IKKE i 2010. Jeg så ikke ét kedeligt drys men derimod masser af skønne kvinder med en lidenskabelig interesse for – blogging, iPodding, mode, mad, sociale medier, personlig udvikling, kommunikation, illustrationer, økonomi, personlig ledelse, successtrategier ….. og en hel  masse andre ting. En dejlig blandet skare, som jeg havde fornøjelsen af både at inspirere og lade mig inspirere af.

Undervejs blev vi forkælet med god mad, blandt andet kager fra La Glace og lakridskugler fra Johan Bülow, belagt med chokolade og rullet i guldstøv. De smagte skøøøønt – og så var man samtidig klædt på til at give et gyldent håndtryk (måske Bülow skulle udforske mulighederne for salg i DR?).

Tak til Henriette Weber, Karen Mardahl og de øvrige Backstage Geek Girls for et arrangement lige efter mit hovede: Gode input, gode mennesker og god mulighed for at udvide mit netværk.